clamber
Uiterlijk
- van het Middelengelse werkwoord clambren; frequentatief gevormd uit climb "klimmen" met het achtervoegsel -er
| vervoeging | |
|---|---|
| onbepaalde wijs | to clamber |
| he/she/it | clambers |
| verleden tijd | clambered |
| voltooid deelwoord |
clambered |
| onvoltooid deelwoord |
clambering |
| gebiedende wijs | clamber |
clamber
| enkelvoud | meervoud |
|---|---|
| clamber | clambers |
clamber