ambulancelæge
Uiterlijk
- am·bu·lan·ce·læ·ge
enkelvoud | meervoud | |||
---|---|---|---|---|
onbepaald | bepaald | onbepaald | bepaald | |
nominatief | ambulancelæge | ambulancelægen | ambulancelæger | ambulancelægerne |
genitief | ambulancelæges | ambulancelægens | ambulancelægers | ambulancelægernes |
ambulancelæge
- trauma-arts
- «Det var en ambulancelæge på stedet, der erklærede ham død.»
- Het was een trauma-arts ter plaatse die verklaarde hem dood.
- «Det var en ambulancelæge på stedet, der erklærede ham død.»