reflexives Verb
Duits
Uitspraak
- IPA: /ʀeflɛ'ksiːvəs vɛʁp/
Woordafbreking
- re·fle·xi·ves Verb
Zelfstandig naamwoord
reflexives Verb o
Verbuiging
enkelvoud | meervoud | |
---|---|---|
nominatief | das reflexive Verb | die reflexiven Verben |
genitief | des reflexiven Verbs | der reflexiven Verben |
datief | dem reflexiven Verb | den reflexiven Verben |
accusatief | das reflexive Verb | die reflexiven Verben |