radoter
Uiterlijk
| stamtijd | ||
|---|---|---|
| infinitief | verleden tijd |
voltooid deelwoord |
| radoter |
radotais |
radoté |
| eerste groep | volledig | |
radoter
- (spreektaal) kletsen, bazelen, dazen, onzin uitkramen
- «Qu'est-ce que tu radotes?»
- Wat klets je nou weer? [1]
- «Qu'est-ce que tu radotes?»