indrømme
Uiterlijk
- ind·røm·me
- Afkomstig van het Duitse werkwoord einräumen
- Afleiding van het Deense werkwoord rømme met het voorvoegsel ind-
| Naar frequentie | 2361 |
|---|
| stamtijd | |||
|---|---|---|---|
| onbepaalde wijs |
tegenwoordige tijd |
verleden tijd |
voltooid deelwoord |
| indrømme |
indrømmer |
indrømmede |
indrømmet |
| volledig | |||
indrømme
- indrømme en fejl
een fout toegeven
- indrømme in: Det Danske Sprog- og LitteraturselskabDen Dankse Ordbog
op website:ordnet.dk