studera
Uiterlijk
- stu·de·ra
| stamtijd | ||
|---|---|---|
| infinitief | verleden tijd |
supinum |
| studera |
studerade |
studerat |
| volledig | ||
studera
- studeren
- «Hon studerar historia.»
- Zij studeert geschiedenis.
- «Hon studerar historia.»
| stamtijd | ||
|---|---|---|
| infinitief | verleden tijd |
supinum |
| studera |
studerade |
studerat |
| volledig | ||
studera