afligir
Uiterlijk
- a·fli·gir
afligir
| stamtijd | ||
|---|---|---|
| infinitief | verleden tijd |
voltooid deelwoord |
| afligir |
afligía |
afligido |
| volledig | ||
- overgankelijk kwellen, bedroeven, verdriet doen
- [1] entristecer, angustiar
afligir
| stamtijd | ||
|---|---|---|
| infinitief | verleden tijd |
voltooid deelwoord |
| afligir |
afligía |
afligido |
| volledig | ||