křičet
Uiterlijk
- IPA: /kr̝̊ɪtsɛt/
- kři·čet
křičet imperfectief
| enkelvoud | meervoud | ||
|---|---|---|---|
| eerste persoon | křičím | křičíme | |
| tweede persoon | informeel | křičíš | křičíte |
| formeel | křičíte | ||
| derde persoon | křičí | křičí | |
- Oude schrijfwijze: křičeti imperfectief
křičet imperfectief
| enkelvoud | meervoud | ||
|---|---|---|---|
| eerste persoon | křičím | křičíme | |
| tweede persoon | informeel | křičíš | křičíte |
| formeel | křičíte | ||
| derde persoon | křičí | křičí | |