descolgar
Uiterlijk
- des·col·gar
descolgar
| stamtijd | ||
|---|---|---|
| infinitief | verleden tijd |
voltooid deelwoord |
| descolgar |
descolgaba |
descolgado |
| volledig | ||
- overgankelijk afnemem, van de muur halen
- laten zakken
- opnemen (van telefoon)
- «El descolgó el teléfono.»
- Hij nam de telefoon op.
- «El descolgó el teléfono.»